logo-white

Uden den rette forsikring kan skiferiens skader koste dyrt

Det er sæson for skiferier, men mange danskere strømmer til Europas sneklædte pister uden en dækkende forsikring. Ifølge Danmarks Rejsebureau Forening kan den manglende forsikring bliver en dyr affære for de rejsende, hvis uheldet er ude.

Lars Thykier (billede: travelassoc.dk)

Skolernes vinterferie nærmer sig, og mange danskere gør igen i år klar til at bruge fridagene på skisportssteder rundt om i Europa. Men i takt med at uge 7 er den travleste uge for de rejsebureauer, som specialiserer sig i at sende danskerne på sneeventyr, så er det også den uge, hvor flest danskere kommer til skade.

Når uheldet er ude, er der dog stor forskel på, hvordan danskerne er dækket. For mange glemmer stadig rejseforsikringen eller har anskaffet sig en forsikring, der ikke indbefatter uheld forbundet med at stå på ski.

– Risikoen for at komme til skade på skiferie er markant større end på almindelige ferier. Af samme grund er det vigtigt at have en rejseforsikring, der dækker dig i tilfælde af ulykker og skader forbundet med for eksempel skisport, siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, og fortsætter:

– I mange tilfælde skal man huske at tegne ekstra rejseforsikring før sin skiferie, hvis man vil undgå at betale for hjemtransporten efter uheld eller sygdom. Hjemtransport dækkes kun af det gule kort fra Færøerne og Grønland samt i visse situationer Skandinavien. I resten af Europa er det nemlig på egen regning, hvis man kommer til skade, fortæller Lars Thykier.

Han tilføjer, at skiglade danskere, der kommer til skade, bliver syge eller på anden vis har behov for hjælp, mens de er af sted, altid kan henvende sig til deres rejsebureau for at blive hjulpet videre.

Få flere gode råd til den rejsende på DRF’s hjemmeside.

Vidste du det om danskernes skiløb?

• Hvert år rejser mere end en halv million danskere på skiferie
• Cirka 5.000 danskere kommer hvert år til skade på ski
• Danskernes foretrukne skilande er Østrig, Frankrig, Norge og Sverige

Kilde: SOS International, Danski, Danmarks Skiforbund og Danmarks Rejsebureau Forening

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen