logo-white

Udsolgt på Lesbos-flyet – og masser af hjælp til beboerne

Danskerne vil meget gerne hjælpe befolkningen på Lesbos. Efter sidste uges heftige debat om det at holde ferie og dermed hjælpe lokalbefolkningen på øen solgte Spies ikke alene de 212 pladser på søndagens fly til den græske ø, men selskabet har kun 12 ledige pladser ud af 424 på de næste to søndagsafgange. I disse dage sælger Spies flere Lesbos-rejser end til Thassos, Skiathos og Kos — tilsammen.

Torben Andersen (spies.dk)
Torben Andersen (spies.dk)

– Det er dejligt at se, at danskerne har forstået vores budskab: – At lesboterne har brug for hjælp efter et fald i turismen på 80 pct. i kølvandet på sidste sommers flygtningekrise. Ud over at støtte øens restauranter, barer og lokale handlende ved blot at holde ferie på øen, havde søndagens Lesbos-gæster medbragt ca. 200 kilo hjælp i form af bl.a. pasta, ris og tøj til børne- og plejehjem på øen. Hjælpen fordeles i de kommende dag af kirken på Lesbos, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Ca. 30 pct. af Lesbos’ befolkning på ca. 86.500 lever af turisme.

– Vi har i årevis hjulpet flygtninge, som er kommet til øen. Sidste år kom der så pludselig mange, mange flere, end vi kunne håndtere, og det tog alt for lang tid, inden vi fik hjælp til at kontrollere situationen. Ingen har efterfølgende interesseret sig for, hvad det hele har betydet for øens beboere, og hvilken hjælp vi nu har behov for, siger danske Marlene Limnaiou, der har boet på øen i 17 år og driver butikken Botek i byen Molivos.

– Det er skræmmende at bo i et land, hvor ens nabo ikke har råd til lægehjælp, og der ingen offentlig hjælp er. Det er hjerteskærende at se børn gå sultne i skole.

Sommeren over kan Spies’ gæster tage 20 kilo hjælp med til beboerne på øen.

— Når gæsterne får udleveret deres bagage på Lesbos, kan de gå direkte til en bil og aflevere deres bidrag til de lokale. Vi har aftalt med den lokale kirke, at de så vil fordele mad og tøj til de, der har behov for det. Det er måske ikke “nødhjælp” i klassisk forstand men direkte hjælp til andre EU-borgere, der uforskyldt har fået behov for hjælp, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Når gæsterne på dagens fly vender hjemad om en uge eller to, kan de gratis medbringe 10 kilo overvægt.

— Det er vores håb, at de ekstra kilo vil blive brugt til at hjembringe lokale varer som f.eks. olivenolie, oste og tøj produceret på øen. Som øens borgmester, Spyros Galinas, siger: I kan bedst hjælpe ved at komme på ferie og nyde vores smukke ø, siger Torben Andersen.

Og danske Malene er enig:

– Hver eneste turist gør en forskel. For hver euro, danskerne bruger i forretninger og restauranter, betyder indkomst og omsætning for hele øen.

Sidste sommer tillod Spies, at gæsterne tog mere end 20 tons nødhjælp med til de flygtninge, der dengang ankom til øen.

Læs flere nyheder om Lesbos HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen