logo-white

Uro gør Kroatien til ny dansk feriefavorit

De store rejsearrangører jagter hele tiden rejsemål, der byder på politisk stabilitet og trygge forhold for gæsterne. Det arbejde har Spies, Danmarks største rejsearrangør, intensiveret efter, at selskabet i foråret måttet evakuere alle gæster fra Tunesien efter et terrorangreb på en badestrand.

Hvar i Kroatien. (Spies.dk)

Nu har selskabet besluttet, at man heller ikke sommer 2016 sender gæster til det nordafrikanske land. I stedet introducerer selskabet det fredelige Kroatien som selskabets sommernyhed – kun to timer og femten minutters flyvning fra København. Det er næsten en halv time kortere end til evigt populære Mallorca.

Torben Andersen (spies.dk)
Torben Andersen (spies.dk)

– Omdrejningspunktet for sommerrejserne bliver Kroatiens næststørste by Split med ca. 200.000 indbyggere samt den nærliggende ø Brac med den charmerende by Supetar. Kun fem minutters gang fra den lille havneby rykker de populære maskotter Lollo og Bernie ind på Family Garden Waterman Supetrus – et resort med 610 nyrenoverede lejligheder, en masse sportsfaciliteter, ni swimmingpools, spa, to private badestrande samt muligheden for All Inclusive, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Brac er lidt mindre end Bornholm og Kroatiens tredjestørste ø. Trods øens beskedne størrelse rummer den meget af det, som danskerne ønsker sig på en ferie: vingårde, strande med krystalklart vand, små, smukke byer og en frodig natur.

Split ligger ca. 40 minutters sejlads fra Brac. Byen lægger kulisse til scener i tv-serien Game of Thrones. Det er her, Daenarys Targaryen og hendes drager slår deres folder.

– Når et land bliver medlem af EU, stiger prisniveauet ofte. Kroatien blev medlem i 2013, men man får fortsat meget for den lokale Kuna, som stort set svarer til en dansk krone. Nogle taler om et kroatisk prisniveau, der er det halve af det, som gælder i Italien på den anden side Adriaterhavet. En halv liter fadøl til 18,00 Kuna fås ikke meget billigere på nogen anden bar i et europæisk land, siger Torben Andersen.

Priseksempel:

I sommerhalvåret (juni til september) har Spies charterrejser til Split hver lørdag, og selv om der er otte måneder til den første afgang fra København den 11. juni, har Spies allerede solgt 10 pct. af sommeroplægget. Fly t/r København-Split den 27. august med en uges ophold på Family Garden Waterman Supetrus Resort i en toværelses lejlighed med balkon: Familiepris fra kr. 11.996,- for to voksne og to børn.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen