logo-white

USA indtog Skandinavien til stort rejsebranche-arrangement om USA

Discover America Denmark var for syvende år i træk vært for USA Travel Show i København, der bl.a. blev gæstet af 250 rejsebureauagenter, USA’s nye ambassadør i Danmark samt pressen. Det årlige og velbesøgte rejsebranchetræf giver den skandinaviske rejsebranche og medierne mulighed for at møde repræsentanter fra stort set alle hjørner af USA.

Karin Gert Nielsen, CEO Atlantic Link & Managing Director, Discover America (forrest i midten) og Chris Ellis, Senior Director, Global Trade Development, Brand USA (forrest til højre) sammen med de mange udstillere fra USA. (billedekilde: atlanticlink.net)

Over 55 udstillere fra USA, 250 rejsebureauagenter fra primært Danmark og Sydsverige og 50 journalister var i går på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København, hvor USA Travel Show løb af stablen. Her præsenterede de deres destinationer, hoteller og services for den fremmødte skandinaviske rejsebranche. De skandinaviske turister er nemlig blandt den gruppe, der forbruger mest og overnatter længst tid, når de besøger USA, og har derfor stor betydning.

– De amerikanske udstillere kommer gerne til vores workshop i København eftersom de ved, at USA er det største oversøiske rejseland for Skandinaverne, siger Karin Gert Nielsen, direktør for Discover America Denmark og Atlantic Link, og tilføjer:

– Skandinavien er USA’s 4. største, Europæiske marked, når det kommer til turisme.

Læs også: USA rykker til København i marts

Det samlede besøgstal fra hele Skandinavien til USA er 920.845 i perioden fra 1. januar til 30. juli 2017.Ud af dem var 196.577 danskere. Sammenlignet med besøgstallene i samme periode i 2016, er tallene på samme niveau.

Ambassadørbesøg og Philly steak sandwiches

Aftenens højdepunkt var besøget af USA’s nyudnævnte amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, der officielt åbnede arrangementet med en velkomsttale, som blandt andet omhandlede, hvordan turisme mellem USA og Skandinavien vil være et vigtigt fokuspunkt på dagsordenen under hendes ambassadørskab.

Udover det fornemme besøg, herskede der heller ingen i tvivl om, at aftenen stod i USA’s tegn. Showet bød blandt andet på 4 buffetborde, hvor kokkene lavede maden i takt med, at den blev serveret. Her kunne gæster nyde alt fra Philly steak sandwiches — til ære for Philadelphia Eagles’ sejr ved dette års Super Bowl — til pulled pork sliders og baja style fiske-tacos.

Læs flere nyheder om USA Travel Show HER – Læs flere nyheder om USA HER – Flere B2B nyheder finder du HER og HER

På god gammeldaws landsbyrodeo i Iowa, Midt-Vesten (bilde: ©otoerres)

 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy