logo-white

USA indtog Skandinavien til USA Travel Show i København

Den 4. marts stod i USA’s tegn, da Discover America Denmark for ottende år i træk afholdt det populære rejsebranchearrangement, USA Travel Show, i København. Omkring 250 skandinaviske rejsebureauagenter og medier deltog i arrangementet, hvor også den administrerende direktør for U.S. Travel Association, Roger J. Dow, for første gang gæstede showet. Det blev åbnet af USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, som holdt velkomsttalen.

Fra venstre Roger J. Dow fra U.S. Travel Association, USAs ambassadør i Danmark Carla Sands og Karin Gert Nielsen CEO i Atlantic Link, og Managing Director i Discover America (billedekilde: atlanticlink.net)

Den skandinaviske rejsebranche og medier havde den 4. marts mulighed for at møde repræsentanter fra alle hjørner af USA, da det årlige rejsebranchetræf, USA Travel Show, slog dørene op på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København. Her stod over 64 udstillere fra USA klar til at netværke og fortælle om USA’s forskellige destinationer, hoteller og services for den fremmødte skandinaviske rejsebranche.

Pressekonferencer og Business Forum

Dagen startede med pressekonferencer, hvor den inviterede presse kunne høre inspirerende oplæg af henholdsvis Philadelphia Convention & Visitors Bureau, U.S. Travel Association og Brand USA , og Travel Oregon.

Programmet blev udvidet med et nyt tiltag ’Business Forum’, hvor den fremmødte rejsebranche, presse og udstillere kunne overvære et stærkt panel af direktører fra USA og Wonderful Copenhagen diskutere fremtidige globale og regionale udfordringer, muligheder og transformationer inden for turisme.

Forummet blev åbnet af Karin Gert Nielsen, CEO og Managing Director for Atlantic Link og Discover America Denmark, efterfulgt af oplæg fra administrerende direktør for U.S. Travel Association, Roger J. Dow.

Herefter fulgte en paneldiskussion med ledere fra henholdsvis Brand USA, Philadelphia Convention and Visitors Bureau (PHLCVB), Travel Oregon og Wonderful Copenhagen.

USA Travel Show 2019 (billedekilde: atlanticlink.net)

Prominente gæster og amerikansk street food

Det var første gang nogensinde, at USA Travel Show fik besøg af Roger J. Dow, administrerende direktør for U.S. Travel Association.

USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, åbnede officielt showet med en meget flot velkomsttale.

Derudover kunne man også møde Anne Madison, Chief Strategy & Communications Officer for Brand USA. De blev modtaget til live-tonerne af et New Orleans-band, der på bedste vis indledte den amerikansk-inspirerede stemning.

Arrangementet bød desuden på lækker, amerikansk street food, der inkluderede fem buffetborde, hvor kokkene lavede maden i takt med, at den blev serveret.

Her kunne gæster nyde alt fra fried chicken og lammetacos til vegetariske sliders og lime pie.

Det er ottende år i træk, at USA Travel Show blev afholdt, og Karin Gert Nielsen, CEO i Atlantic Link, og Managing Director i Discover America, kunne endnu en gang glæde sig over endnu en succes med rekord antal journalister og rejsebureauagenter.

– USA Travel Show er den vigtigste begivenhed, både for de amerikanske udstillere og den skandinaviske rejsebranche, ikke mindst fordi USA er det største oversøiske rejseland for skandinaverne med 1,5 millioner ankomster årligt, fortalte hun.

– Hvert år bestræber vi os på at gøre showet udbytterigt, relevant og interessant for alle deltagere. I år introducerede vi et nyt koncept ’Business Forum’ som var åbent for alle med tilknytning til rejsebranchen. Til denne paneldebat har vi samlet nogle af rejsebranchens topledere, og jeg håber, at det har givet en masse spændende stof til eftertanke og anvendelige perspektiver. Planen er at udvikle ’Business Forum’ til at være en tilbagevendende event i forbindelse med USA Travel Show.”

USA populært i Skandinavien

At USA Travel Show er blevet en velbesøgt begivenhed indenfor den skandinaviske rejsebranche er ikke uden grund. Skandinavien er USA’s fjerde største, europæiske marked, når det kommer til turisme, med 1,5 millioner årlig besøgende (England som nr. 1, Frankrig nr. 2 og Tyskland nr. 3), og skandinaverne er blandt den gruppe af turister, der forbruger mest og overnatter længst tid, når de besøger USA.

– Vi ser en mindre stigning på rejsende til USA i 2018 i forhold til 2017 og ser en klar indikation på, at besøgstallet allerede er ved at vende tilbage til den samme positive udvikling, som har domineret den skandinaviske turisme til USA i årevis.”

Læs flere nyheder om USA Travel Show HER

Flere B2B nyheder finder du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy