logo-white

Valamar sigter mod markant vækst med ny brandstrategi

Kroatiens største turistvirksomhed lancerer ny brandstrategi, der skal danne fundament for fremtidig vækst og udvikling. Valamars nye brandidentitet inkluderer det nye brandløfte ’All you can holiday’ for at skabe den perfekte ferie for hver enkelt gæst samt fem nye produktmærker, der skal gøre opdelingen af Valamars hoteller, resorts og campingpladser tydeligere. Samtidig fortsætter hotelkædens mange investeringer i opgraderinger og opkøb af resorts.

Fra Lanterna Premium Camping Resort (Fotos: Lanterna Premium Camping Resort/Atlanticlink.net)

I dag indeholder Valamars portefølje 33 hoteller og resorts og 15 campingpladser på seks destinationer i Kroatien. Lige nu er Valamar blandt de største virksomheder i Kroatien målt på markedsværdi, og det anslås, at man i år vil ansætte yderligere 6.600 medarbejdere. Ifølge en nylig undersøgelse om opfattelsen af Kroatiens største arbejdspladser, er Valamar på førstepladsen indenfor kroatisk turisme og er en af de mest attraktive arbejdsgivere i landet.

Med den nye brandstrategi bliver virksomhedsporteføljen opdelt i fem produktbrands: 

Valamar Collection og Collection Resort repræsenterer moderne luksushoteller, mens Valamar Hotels & Resorts er kernebrandet for hoteller og resorts, der vil blive differentieret enten som ’Maro family’ eller som ’Designed for adults’. Sunny by Valamar er det nye økonomiklasse-brand, mens Camping Adriatic by Valamardækker over camping resorts og naturferier.

Læs også: Glamping: Tag på glamourøs campingtur i Kroatien (marts 2018)

Karin Gert Nielsen er direktør for Atlantic Link der representerer Valamar i Norden (foto: Atlantic Link)

Valamar har indtil videre investeret lidt over fire milliarder danske kroner, hvoraf 1,6 milliarder af dem er blevet investeret i løbet af de seneste to år. Valamars udviklingsprojekter har skabt nye standarder for ferien i Kroatien og repositioneret porteføljen for at henvende sig mere til det velhavende segment. Det første store skridt mod moderne luksusresorts blev taget med investeringen i Valamar Collection Isabella Island Resort i Poreč, hvor Valamar investerede mere end 321 millioner danske kroner og implementerede adskillelige nye servicekoncepter.

I år blev den hidtil største investering i kroatisk turisme gennemført i Rabac med opførelsen af to resorts til en værdi af cirka 638 millioner danske kroner: Valamar Collection Girandella Resort 4*/5* og TUI Family Life Bellevue Resort 4*. Rabac er således gået fra at blive anset som en trestjernet destination til at være det førende feriemål på Adriaterhavskysten.

Derudover er nogle af Valamars hoteller blevet re-branded som hoteller kun for voksne, mens hotelkæden samtidig er det første i Middelhavet til at investere i luksuscamping med opførslen af blandt andet Krk Premium Camping Resort – den første femstjernede campingplads i Kroatien. I denne sæson genåbnede Valamar desuden det renoverede Valamar Collection Imperial Hotel, der nu er en del af det nye premium-brand – Valamar Collection.

Valamar har planer om at fortsætte med de store investeringer i 2019, da bestyrelsen har givet forudgående godkendelse til investeringer på cirka 619 millioner danske kroner. Den nye brandstrategi vil give stærk støtte til Valamars fremtidige vækst og udvikling — også i Norden.

- Valamar er i forvejen et stærkt brand i hotelverdenen, der både er populært blandt fritidsrejsende fra Skandinavien, men i høj grad også fra besøgende, der kommer til Kroatien i forretningsøjemed. Med den nye brand- og udviklingsstrategi står Valamar blot endnu stærkere, og vi ser frem til at følge resultatet af de mange investeringer, siger Karin Gert Nielsen, Managing Director i Atlantic Link, der repræsenterer Valamar i Skandinavien og Finland.

Læs mer om Valamar HER - Flere B2B nyheder finder du HER og HER

Dfly.no`s Twitterkonto  og Facebooksider finder du HER og HER

Sandy Beach (Fotos: Lanterna Premium Camping Resort/Atlanticlink.net)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»