logo-white

Verdenspremiere: Selvkørende lastbiler fra Daimler godkendt til offentlig vej

Tyske Daimler AG blev den første i verden til at få selvkørende lastbiler godkendt til trafik på offentlig vej. To Mercedes – Benz Freightliner Inspiration Trucks rullede derefter ud i USA på staten Nevadas veje.

Selvkørende biler forudsiges af mange til at blive fremtiden for vejtransport — både til mennesker og gods. Tyske Daimler AG er kommet et skridt videre end sine konkurrenter og har fået de første selvkørende lastbiler godkendt til brug på offentlig vej i staten Nevada i USA.

– Selvkørende lastbiler giver mange fordele, siger Lars van het Erve, PR- og kommunikationschef hos Mercedes-Benz Danmark A/S.

– Sikkerheden øges, og miljøbelastningen reduceres, mens arbejdsforholdene samtidig bliver betydeligt bedre for chaufførerne. Forsøg har vist, at søvnigheden reduceres med 25 %, hvis bilen selv kører, og chaufføren imens udfører andre interessante arbejdsopgaver.

Analysefirmaet Frost & Sullivan viser også, at den selvkørende langdistancelastbil kan spare op til 7 % brændstof og desuden spare mange penge til vedligeholdelse, eftersom mere jævn kørsel giver mindre slitage.

Radar og stereokameraer overvågen vejen

De lastbiler, der nu er i drift i Nevada, er modellen Freightliner Inspiration Truck. Det er i princippet en serieproduceret Freightliner trækker, som er udstyret med den nye Highway Pilot teknologi.

Et stereokamera og to radarsystemer med op til 250 meters rækkevidde kombineres med en intelligent fartpilot. Systemerne er hver for sig blevet testet i mange år, men kombineres nu fuldt ud og administrerer både speeder, styretøj og bremser. Før Nevada kunne godkende lastbilerne, var de blevet testet over cirka 16.000 km på testbaner. Samme teknologi bruges også på de selvkørende Mercedes lastbiler, som i øjeblikket testes i Europa.

Lastbilen kører som en almindelig lastbil i byer og på småveje, men når den kommer ud på motorveje, kan systemet aktiveres. Lastbilen går derefter over i selvkørende modus og kan tilpasse sig trafikken og gældende hastighedsgrænser. Samtidig tændes et blåt lys i kølergitteret for at vise, at lastbilen er i selvkørende tilstand.

Ved overhaling, vognbaneskift eller ved afkørsler skal føreren selv overtage kommandoen af lastbilen. Det samme gælder i dårligt vejr og ved vejarbejde eller lignende.

Hvis flere lastbiler med det samme system kører efter hinanden, er de forbundet digitalt. Det gør det muligt for dem at holde en kort afstand for at reducere vindmodstanden, uden at sikkerheden sættes over styr. De bagvedkørende lastbiler får på en brøkdel af et sekund et signal, hvis lastbilen foran for eksempel bremser eller svinger.

– Den store forskel for chaufføren er, at han ikke behøver konstant at på vagt i løbet af lange, monotone arbejdspas, som det er nødvendigt i dag. I stedet kan chaufføren løse nogle mere varierede opgaver, så grænsen mellem kørselsleder og chauffør kan blive visket ud. Desuden kan små virksomhedsejere i branchen håndtere papirarbejde og andre ting, mens bilen tager sig af den kedelige del af kørslen.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart