logo-white

Vestsverige med endnu mere fart i skiene

Det ligger så tæt på Danmark, at det nærmest kan kaldes vores egen skiregion. Eller ’skiterrænet i Danmarks baghave’. Vestsverige har fået endnu mere fart i skiene de seneste år med en række satsninger, der har ramt plet, og dermed også endnu flere skiløbere på pisterne. Måske er Falköping, Billingen og Ulricehamn allerede kendte ski-stednavne for danskerne, og ellers er de godt på vej til at blive det.

Vestsverige er i forvejen et populært skiområde, men de seneste år har man gjort en ekstra stor indsats for at styrke skiprofilen, og det betaler sig nu.

– Vores skidestinationer er et vigtigt profilområde for os. Nærheden til Danmark gør, at der er et stort potentiale i danskerne, som kan betragte pister og terræn som deres egne, både til alpin og langrend. De gode træningsfaciliteter for langrend med tre Vasaløbscertificerede træningsanlæg er i særklasse og noget, der rammer lige ind i tiden”, siger Ann-Charlotte Carlsson, kommunikations- og markedschef fra Turistrådet Västsverige.

Artikel fortsætter under billederne 

Det er ikke nogen større rejse at komme til Vestsverige for at komme op på brædderne. Efter blot 2—3,5 timers kørsel fra Göteborg, Helsingborg eller Malmø kan man trække i sit skitøj og indtage flere forskellige skisportssteder med mulighed for både langrend og alpint skiløb.

Det er særligt tre skisportsområder i Vestsverige, som har vundet skiløbernes hjerter, nemlig Ulricehamn, Falköping og Billingen. Her er der rigtigt gode muligheder for at få god fart under skiene, frisk luft og hyggestunder.

Ulricehamn

Ulricehamn Ski Center har syv forskellige pister til alle niveauer og lifter samt snowpark, hvor man kan lave sjov på skiene med hop fra forskellige platforme og underlag. Områdets syv alpine pister er i varierende sværhedsgrad, så der både er noget for nybegynderne og dem med flere skiferier i benene.

Skikursus i Ulricehamn (Foto: Ulricehamns Turistbyrå)
Skikursus i Ulricehamn (Foto: Ulricehamns Turistbyrå)

Ulricehamn er certificeret Vasaløbscenter, som tilbyder kvalitetssikrede træningsmuligheder. Her er et langrendssystem med tre forskellige præparerede løjper: en gul på 5 km, en grøn på 10 km og et elitespor på 15 km. De tre løjper er praktisk forbundne på dele af ruten. Desuden er der et belyst spor på 3,4 km, som dækkes med sne fra snekanoner fra december til marts.

Det internationale skiforbund (FIS) besluttede i november, at Ulricehamn skal afholde World Cup i langrend den 21.- 22. januar 2017. Distancerne er på 10km/15km langrend i fri stil med individuel start samt stafet på 4×5 km/4×7,5km. Man kan opleve konkurrencerne som tilskuer, og billetter købes hos turistbureauet eller på nettet.

På grund af worldcuppen er langrendsfaciliteterne blevet gennemgribende forbedret med ny dam, som sikrer kunstsneproduktionen, bredere spor og nyt lys på lysløjpen samt et testområde for skiløberne, som også kan bruges som kælkebakke, når der ikke er konkurrencer.

Og vil man have en pause fra skiløbet, kan man spænde skøjter på og begive sig ud på nogle af de smukke søer i området. Isfiskeri lokker også friluftsinteresserede mennesker til. Overnatning kan ske på det nærliggende Hotell Lassalyckan.

Falköping

Falköping Alpin (billede: Falköping Alpin)
Falköping Alpin (billede: Falköping Alpin)

Falköping skiområde er lokaliseret omkring Mössebergsbacken, hvor der er fire forskellige pister af varierende sværhedsgrad og tre lifte. De lokale sætter en dyd i, at skiløberne skal løbe på god sne på pisterne i Falköping, som spænder fra grøn til rød, og der arbejdes derfor ihærdigt på sneforholdene. Der er også aftenskiløb med oplyste pister tre gange ugentligt. Og naturligvis tilbyder Falköping skiskoleundervisning, både privat og i gruppe, hvilket har trukket mange børnefamilier til de seneste år.

Langrendsmuligheder er der også i Falköping, både langrendsspor med belysning til en aftentur og længere kuperede spor til lidt træning i f.eks. sildebensteknik, ligesom nye langrendsløjper åbnes fra 2017-18.

Indkvarteringsmæssigt kan man i Falköping skiområde vælge mellem to slags ferieboliger. Helt nye hytter åbner for de første turister til nytår, de ligger 100 meter fra lifterne og kommer til at have en flot udsigt over byen. Det er der også fra de gamle hytter, som ligger 200 meter fra lifterne. Så er der Kurorten Mösseberg, hvor skiløbet kan toppes med spa, sauna og dejlige kulinariske oplevelser.

Billingen

Ved Skövde, to timer fra Göteborg, ligger Billingen, som er kendt for sit Vasaløbcenter og de fantastiske muligheder for langrend, men stedet byder også på alpint skiløb. Med en formidabel udsigt over hele Skövde ligger Billingebakken, der er 400 meter lang og har en faldhøjde på 100 meter. Der er også en særlig snowpark til hop og tricks, både for ski og snowboard.

Vasaløbscertificeringen indebærer, at anlægget har klaret Vasaløbets hårde kvalitetskontrol. Her findes 40 km præparerede skispor, hvoraf 4 km er oplyste spor af kunstsne. OL-vinderen Marcus Hellner kommer fra Skövde-egnen og har startet sin karriere i Billingen.

Arena Skövde eventyrbad er udnævnt til Sveriges bedste eventyrbad af barnsemester.se fem år i træk. Med over 370 meter vandattraktioner er det et rent slaraffenland for vandhunde, der for en stund holder pause fra pisterne.

Artikel fortsætter under billederne 

Skidome i Göteborg giver skiløb hele året rundt

I multisportsarenaen Prioritet Serneke Arena i Kviberg kun 15 minutter fra Göteborgs centrum kan man stå på ski indendørs på et kunstsnelangrendsspor. Arenaen er Nordens største multisportsanlæg og rummer blandt andet fodboldbaner og sportshaller. Prikken over i’et er Skidome, et indendørsanlæg, som åbnede i 2015, hvor man kan køre langrend på en 1,2 km lang kuperet bane. I Skidome er det altid vinter, og termometret viser altid minus 2 grader. Udstyr kan lejes, og efter skituren er der mange, der hviler ud i jacuzzien, går i varmt dampbad eller sauna. Skidome er også et officielt Vasaløb-center.

Læs mere HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig