logo-white

Visionsplanen i Billund Lufthavn har luft under vingerne

9. marts 2020 præsenterede Billund Lufthavn deres vækststrategi frem mod 2040, hvori det fremgik, at området omkring lufthavnen skulle udvikles til en ’Airport City’ med konferencehoteller, kontorhoteller og bygninger til luftfartsrelaterede virksomheder. Ambitionen faldt godt i spænd med Skyways Technics’ strategi, så nu har de ”købt ind” i den strategiske ambition.

Hangar - Skyways Technics - Billund lufthavn
Skyways Technics har solgt sin hangar i Billund til lufthavnen for så at leje den tilbage (Billede: Billund lufthavn)

Hvorfor skal webshops med international eksport ikke have pluklager lige ved siden af flyene, der flyver varerne ud til hele verden? Hvorfor skal det ikke være muligt for virksomheder med mange rejsedage eller international arbejdskraft at have hovedkontor nær det globale marked?

Billund Lufthavn ser mange muligheder for at udvikle lufthavnsmatriklen, og udviklingen skal ske med virksomheder, der ligeledes ser værdien i kun at have cirka en time til alle store byer i Vestdanmark og være tæt på resten af verden f.eks. kun en time fra Amsterdam, Oslo, Frankfurt, Brussels og Gdansk.

– Visionen om Airport City bygger på den store interesse, der er i at flytte lager, virksomhed eller kontorplads ud til lufthavnen, hvor der er hurtig adgang til resten af verden. Airport City er et kendt fænomen ved internationale lufthavne, hvor virksomheder kan leje bygninger, kontorpladser, hangarer eller andet, der passer til virksomhedens opgaver. Og ved at leje faciliteterne, kan de fokusere på, hvad de er bedst til, siger Jan Hessellund og henviser til Skyways Technics, der netop har solgt sin hangar facilitet til Billund Lufthavn for at leje sig ind.

Skyways Technics lejer for at fokusere på deres vækstområder

Siden 2012 har Skyways Technics ejet den over 8000 kvm. store hangar i Billund Lufthavn, hvori de reparerer og vedligeholder fly. Deres kernekompetencer er flyvedligeholdelse og salg af flyreservedele, og med faciliteter i bl.a. Kuala Lumpur, Dubai og Miami så Skyways Technics en mulighed i Billund Lufthavns strategiske ambition om udviklingen af en Airport City, hvor de kunne sælge deres facilitet og i stedet fokusere og investere i, hvad netop de er bedst til.

– Billund Lufthavns strategi passede rigtig godt til os. Siden deres vækstpræsentation i 2020 har vi haft en yderst konstruktiv dialog og forhandling med lufthavnen, der ledte frem til et salg og lease back af vores hangarfacilitet i Billund Lufthavn, fortæller Benjamin Nielsen, adm. direktør Skyways Technics A/S og fortsætter:

– Således ser vi frem til, at der igen kommer gang i flyrejserne og flyindustrien – inklusive efterspørgslen efter flyvedligeholdelse og reservedele – og vi glæder os over det fremadrettede gode samarbejde med Billund Lufthavn som ejer og Skyways Technics som lejer.

Jan Hessellund byder de nye lejere hjertelig velkommen og lader invitationen til andre stå åben. 

– Vi er meget stolte over at have Skyways Technics i Billund Lufthavn, nu som lejer. Det er dejligt, at vi kan understøtte deres udvikling på den her måde, og de kan understøtte vores ambition. Vi har allerede flere dialoger både inden for logistik og General Aviation, som vi på længere sigt skal til at bygge for. Men vi er åbne for henvendelser, hvis man finder det interessant at udvikle forretning i Billund Lufthavn, afslutter Jan Hessellund.

Flere relaterede nyheder og artikler finder du HER, HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy