logo-white

VisitAarhus og Rejseblokken.dk hædret på Ferie for Alle

Ferie for Alle 2017 åbnede med uddelingen af hæderspriser i MCH Messecenter Herning. Havfrueprisen 2017 gik til VisitAarhus, mens kvinderne bag Rejseblokken.dk modtog prisen som Årets Rejsejournalister.

To af Danmarks mest innovative aktører, når det handler om at skabe ferieoplevelser eller formidle dem, blev fredag hyldet ved åbningen af Ferie for Alle 2017.
For 15. gang blev Havfrueprisen uddelt. Prisen, som tilfalder en person eller et firma, der gør en helt speciel og prisværdig indsats for danskerne på deres ferie i Danmark, tilfaldt i år VisitAarhus.

Ferie_for_Alle_2017_VisitAarhus-300x169
Ferie for Alle åbnede med prisuddeling i MCH Messecenter Herning. Her ses prisuddeler Anne-Vibeke Isaksen og prismodtager fra VisitAarhus Peer Kristensen. Foto: MCH/Lars Møller)

I begrundelsen for valget som årets prismodtager, sagde Anne-Vibeke Isaksen, formand for Danske Rejsejournalister:

– I Danmark er det 34 procent af turisterne, der er kulturturister. Hos vores prismodtager, som jeg godt kan afsløre er en by, er det hele 69 procent af turisterne, hvor kulturen har været motiv netop for at vælge en ferie netop her. I år vil der være et særligt fokus på prismodtageren. Den europæiske kulturhovedstad er nemlig rykket til Danmark, men ikke til København. Den er rykket til Aarhus, sagde Isaksen, før hun fyrede et par kærligt mente Aarhushistorier af og inviterede Peer Kristensen, direktør for VisitAarhus, på scenen.

Direktøren slog fast, at Smilets By bestemt ikke planlægger at hvile på laurbærrene. Målet er nemlig at fordoble antallet af turister fra 2015 frem mod 2025 blandt andet ved hjælp af byens mange spændende kulturinstitutioner.

– Kultur, det er det, der betyder noget. Det er det, vi kommer fra. Det er det, der binder os sammen, sagde Peer Kristensen, som slog fast, at basen for Aarhus’ store udvikling og fremdrift skal findes i de stærke samarbejder, der er på tværs af byen.

Rejseblokken.dk hyldet af Danske Rejsejournalister

Ferie_for_Alle_2017_Rejseblokken-300x169
Ferie for Alle åbnede med prisuddeling i MCH Messecenter Herning. Her ses Anne-Vibeke Isaksen sammen med prismodtagerne Karen Seneca og Lone Holm fra Rejseblokken.dk. (Foto: MCH/Lars Møller)

Ved åbningen af Ferie for Alle 2017 blev også prisen Årets Rejsejournalist uddelt. Den gik til Rejseblokken.dk – en blog, som journalisterne Karen Seneca og Lone Holm står bag.

– Den tid er for længst forbi, hvor rejsejournalistik kun var ensbetydende med artikler og reportager trykt i et printmedie. Bloggere får stadig større betydning – både for forbrugerens valg af rejsemål og selvsagt også for rejsebureauer, nationale turistbureauer og pr-bureauer, sagde Anne-Vibeke Isaksen, der uddelte prisen som formand for Danske Rejsejournalister.

– Enhver, der har rejst med de to kvinder, ved, at der er tale om dedikerede journalister, der har øjnene åbne for både små smutveje og store vidder, fortsatte hun.
Karen Seneca og Lone Holm takkede for prisen, hvormed de trådte i fodsporene på Danmarks største rejsejournalister ved at komme med en opfordring:

– Rejs lidt mere der, hvor I bor. Oplev og se lidt mere hver dag, også når I er hjemme. Det øver jeg mig på hver dag, at gøre feriefølelsen til en hverdagsting, opfordrede Karen Seneca.

Efter uddelingen af de to priser blev Ferie for Alle 2017 erklæret for åben. Messen, som er Skandinaviens største feriemesse, byder i år på 1.177 udstillere fordelt på 406 stande i 12 messehaller. Messen er opdelt i fem områder: Udland, Danmark, Camping, Golf og Udeliv.

Læs flere nyheder om Ferie for Alle HER 

 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen